Hvis du har behov for at supplere
din IT med Cloud

Så er det tid til at snakke IT-Outsourcing

Cloud services fra TDC Hosting

Introduktionen af Cloud som leverancemodel betyder et skifte i den måde IT-løsninger bliver leveret på. Du skal til at vælge mellem mange standardiserede services og administrere leverancer fra flere forskellige leverandører. Det betyder, at du går fra en enkelt traditionel platform til en blanding af platforme – en hybrid løsning.

Cloud indgår som en central del af vores forretningskritiske driftservices og vi kan hjælpe dig med at kortlægge, vælge, integrere og drifte de cloud services, som passer til dine forretningsmæssige behov.

 

Fra vores førende lokale cloud platform, kan vi levere forretningskritisk drift, og stå for integration til traditionelle, dedikerede løsninger. Vores lokale Cloud løser de begrænsninger som de globale Clouds har, for eksempel i forhold til krav om datasikkerhed, latency, servicevinduer, versionsafhængighed og performance. 

Cloud kan løfte din forretning

Der er forretningsmæssige fordele ved at inddrage Cloud i din IT-løsning. Du får:

  • En fleksibel platform, der hurtigt kan skalere op og ned og dermed matche krav til agilitet
  • En meget kort implementeringstid med lavere opstartsinvesteringer
  • En betalingsmodel efter forbrug, som reducerer dine omkostninger og langsigtede forpligtelser
  • En accelererende udvikling af nye strategiske services med mulighed for en mere trinvis outsourcing

Udnyttelse af Cloud medfører flere services og leverandører

Cloud services er i udgangspunktet meget standardiserede. Det betyder, at du får begrænset indflydelse på centrale elementer i din løsning, som for eksempel:

  • Performance på den enkelte service
  • Hvornår der er servicevinduer, hvordan sikkerhedsniveauet er og niveauet af rapportering
  • Softwareopgraderinger og softwarens muligheder for at udnytte skalering og failover
  • Geografisk placering og latency
  • Datasikkerhed

 

Udviklingen betyder, at du skal vurdere et stigende antal specialiserede udbydere af cloud services imod de krav som din forretning stiller. Forretningskritiske services som databaser og regnskabssystemer kræver høj performance, høj oppetid og stiller særlige krav til sikkerhed og compliance, mens udviklingsafdelingen behøver høj skalerbarhed og agilitet. Det betyder, at du skal vælge den rigtige cloud service til hver opgave for at høste fordelene.

Mange Clouds, én IT-driftspartner

Hvis du vil have stabile systemer med høj tilgængelighed, er forretningskritisk IT-drift essentiel – også for en cloud service. Således skal en IaaS eller PaaS stadig overvåges, patches, opdateres og optimeres for at sikre stabil drift. Og i tilfælde af driftsproblemer har du stadig behov for driftseksperter, som kan minimere datatab og nedetid.

Uanset om du vil udnytte globale cloud services, som Microsoft Azure, Office 365 eller vores lokale cloud services, kræver det nye kompetencer i din IT-afdeling. For jo flere nye services og teknologier du udnytter, des sværere bliver det at holde styr på SLA'er, opsætninger og opdateringer. Det er op til dig selv at binde alle løsningerne sammen samt at identificere og placere ansvar for fejl.

Vi har de kompetencer og erfaringer, der skal til for at sikre forretningskritisk IT-drift for hele din løsning 24/7. Når vi tager ansvaret på tværs af dine services, skal du kun ringe ét sted hen. 

På spørgsmålet ”Kommer jeres virksomhed til at arbejde på en hybrid cloud strategi i 2015?” svarer 70% ”Ja”.
Kilde: Gartner