BoConcept får global IT-rækkevidde via outsourcing

BoConcept er en international organisation med behov for overvågning, backup og support døgnet rundt. Virksomhedens IT-installation er en butiksløsning til samtlige BoConcept møbelbutikker i Asien, Europa og USA.

Da virksomheden oprindeligt valgte at outsource dele af deres IT-løsning, var det fordi, at kravene til løsningen med tiden var blevet for omfattende i forhold til virksomhedens eksisterende IT-organisation. Man skulle geare op i forbindelse med virksomhedens globale aktiviteter og kunne derfor vælge enten at ansætte flere folk eller at outsource dele af IT-løsningen.

Outsourcing = besparelser på IT-budgettet

Efter at have regnet på det nåede man hos BoConcept frem til, at outsourcing ville give en række besparelser på IT-budgettet. Samtidig ville virksomheden få adgang til ekspertviden og kompetencer, man ikke selv ønskede at bruge ressourcer på at tiltrække og fastholde.

Efter en række år med outsourcet drift skulle BoConcept i 2004 opgradere deres Axapta, og i den forbindelse valgte man at indgå samarbejde med TDC Hosting som driftspartner. Opgaven bestod i store træk af tre udfordringer: 1) Axapta-installationen skulle flyttes til TDC Hosting, 2) der skulle installeres nye forbindelser mellem BoConcepts lokationer og TDC Hosting, og 3) man skulle have butikkerne verden over opgraderet til den nye Axapta, hvilket rent praktisk ikke kunne ske på én gang.

Hurtig og stabil implementering

Flytningen af den samlede Axapta-baserede butiksløsning og etableringen af linjer fulgte projektplanen fuldt ud og skete på én måned. TDC Hosting driver nu BoConcepts centrale miljø og hele virksomhedens VPN-netværk, og alt overvåges døgnet rundt via TDC Hostings driftscentre.

For at skabe et stabilt flow i implementeringen i butikkerne, blev de konverteret og sat i drift på den nye platform i "klumper". På den måde stod kun få butikker ad gangen uden deres IT-system. Løsningen omfatter i dag ca. 70 butikker men forventes at vokse kraftigt i de næste år. Derfor er løsningen fremtidssikret, så den med tiden kan skaleres efter behov. Slutbrugersupport sker via BoConcepts egen hotline, hvor TDC Hosting fungerer som second-level support i forbindelse med deciderede driftsproblemer.

Løsningen er baseret på følgende software komponenter:

Microsoft Windows 2003, Axapta 3.0, Oracle, Lotus Notes, Citrix MetaFrame Presentation Server.

Løsningen kører på et større antal HP Blade-servere med en høj grad af redundans på såvel komponent- som server niveau. Som database anvendes en Oracle database baseret på et redundant SUN-miljø.

Netværksinfrastrukturen består af et omfattende VPN-net, som i dag forbinder ca. 70 lokationer (butikker m.m.) i det meste af verden (Asien, Europa og USA). VPN'erne termineres i en redundant Cisco VPN koncentrator løsning hos TDC Hosting. VPN-netværket vil løbende blive udbygget med nye butikker.

generic_contact.jpg

Lars Holmgaard

Business Manager, IT-Outsourcing

Om BoConcept

Siden 1952

BoConcept blev etableret i 1952 og er i dag en international retailorienteret konceptholder med fokus på afsætning af arkitekttegnede møbler og livsstilsprodukter til private hjem.

Kæden består af mere end 240 individuelt drevne franchisebaserede BoConcept Brand Stores og 100 BoConcept Studios fordelt på over 50 lande i hele verden.