Digitalisering i skovbundshøjde

De færreste havde nok troet, at en af Danmarks ældste og mest traditionsrige virksomheder ville satse på at udnytte Big Data til udvikling af nye innovative løsninger og serviceydelser. Men ikke desto mindre er Hedeselskabet nu i gang med at føre idéer ud i livet, som mange danske virksomheder trods alt stadigvæk kun har på tegnebrættet.

Den 150 år gamle virksomhed, der engang lykkedes med at opdyrke den ellers så ufrugtbare jyske hede, satser nu på at dyrke mulighederne på nye digitale græsgange.

Det er ikke længere nok at ha’ skarpe motorsave

Hedelselskabet er i løbet af årene blevet en international virksomhed med aktiviteter og datterselskaber i flere lande – opgaverne spænder vidt. Fra græsplæner, der skal passes og plejes i Abu Dhabi til skovdrift i Nordjylland og biogas-anlæg i Nordirland.

I løbet af de seneste tre år har Hedeselskabet sørget for at effektivisere og rationalisere så meget, at der i dag er tale om en yderst bæredygtig virksomhed, der tjener penge. Men her er der ingen, der hviler på laurbærrene. Der skal ske noget mere for at blive i vækst.

”Vi tror ikke, at vi ved at tune motorsavene kan udkonkurrere konkurrenterne – dér er vi formodentlig lige så gode som alle andre. Men vi tror på, at vi ved at tilbyde digitale løsninger ved siden af kerneproduktet, kan gøre os så lækre, at kunderne foretrækker os,” forklarer Jesper Britze, Digitaliseringsdirektør i Hedeselskabet.

Læs resten af casen

Hent hele casehistorien om Hedeselskabet

 

tonny-1.jpg

Tonny Kolding

Business Manager, IT-Outsourcing