TDC Hosting kåret som "Gazelle virksomhed 2010" i Danmark for
3. år i træk
En gazelle er en virksomhed som i løbet af de seneste fire
regnskabsår hvert år har haft positiv vækst i omsætningen eller
bruttoresultatet og som samlet set har fordoblet omsætningen eller
bruttoresultatet i perioden.
Inspirationen til undersøgelsen kommer fra USA, hvor økonom
David Birch fra Cognetics Inc. Beskrev virksomhedsudviklingen i USA
på følgende måde: I 1950´erne var det "Elefanterne", meget store
virksomheder som US. Steel Corp., General Motors Corp. og General
Electric Co. som dominerede verden.
I 1980´erne overtog "musene" teten. De små virksomheder med
højst 20 ansatte bidrog til de 20 mio. nye jobs, der netto blev
skabt i den private sektor, samtidig med at elefanterne afskedigede
4 mio. personer. I 1990´erne var det så gazellerne, der overtog
føringen og her er der tale om virksomheder, der er store nok til
at besidde den nødvendige teknologi for at kunne konkurrere og
samtidig små nok til at reagere hurtigt på forandringer.
David Birch´s analyse viste, at gazellerne i USA kun tegner sig
for 3 procent af den amerikanske private sektors arbejdsstyrke, men
til gengæld tegner sig for 70 procent af de nyskabte jobs i
USA.
På baggrund af David Birch´s amerikanske undersøgelse fandt
dagbladet Børsen det naturligt at undersøge, hvorvidt der kunne
være samme tendens i Danmark. Som det fremgår af rapporten har
gazellerne i Danmark vist sig at føre an i væksten og være særdeles
jobskabende.
Eksterne ressourcer
Læs mere her...