nyheder1.jpg
Forsiden / Specialløsninger / Nyheder / Andre nyheder / TDC Hosting køber DIR A/S

TDC Hosting køber DIR A/S og styrker positionen på cloud computing og standardløsninger

TDC Hosting har i dag, mandag den 7. marts, indgået en aftale om at overtage hostingfirmaet DIR A/S, som er specialiseret i at levere it-standardløsninger til små og mellemstore virksomheder.

- DIRs kompetencer passer godt ind i vores strategi om at levere fokuserede hostingløsninger til virksomheder i alle størrelser. Vi får fornyet fokus på mellemklasse markedet, og et leveringsystem, der er skræddersyet til vores cloud satsninger. Derfor er DIR et godt køb for TDC Hosting, siger Jesper Bak Olesen, administrerende direktør i TDC Hosting.

DIRDIR har eksisteret siden 1996, og har i dag 24 ansatte, der servicerer 4000 kunder fra det nybyggede kontor og datacenter i Aarhus Nord. Specialet er hurtig levering af standard hosting produkter til professionelle kunder. Samtidig har DIR et stærkt partnernetværk og produkterne bliver leveret via et hurtigt og fleksibelt leveringsystem.

Vækst er stadig nøgleordet for TDC Hosting
TDC Hosting er de sidste tre år valgt som Gazelle-virksomhed. Købet af DIR passer godt med målet om fortsat vækst, og fokuseringen på at få flere konkurrencedygtige produkter.
-Vi er allerede meget dygtige til de store tilpassede it-løsninger, og vi kan se, at vi bevæger os mere ind i det segment, via flere store offentlige aftaler. Men vi vil styrke vores position inden for standardløsninger, der er målrettet de mindre og mellemstore virksomheder. Det gør vi på bedste vis med købet af DIR, siger Jesper Bak Olesen.

Nyt fokus på standardprodukter og på skyen
Hidtil har TDC Hosting solgt standard webhosting produkter under navnet TDC Webmore. Men fra 1. april forsvinder Webmore-brandet, og der kommer fornyet fokus på salget af standardprodukter under TDC Hosting navnet. DIRs kompetencer bliver vigtige i forhold til at styrke udviklingen af standardprodukter yderligere - ikke mindst i forhold til cloud computing.

-TDC Hosting har allerede en syndication partner-aftale med Microsoft om levering af deres cloud services, og vi ser et stort potentiale i skyens muligheder. DIR er dygtige til at levere standardløsninger på kort tid, og det bliver effektivt og yderst konkurrencedygtigt i kombination med vores ambitioner indenfor cloud og vores aftale med Microsoft, forklarer Jesper Bak Olesen.

Eksisterende kunder får nye muligheder
Netop ønsket om at få adgang til store internationale aftaler, for på den måde skabe endnu bedre vilkår for eksisterende og nye kunder, er medvirkende til, at DIR nu bliver en del af TDC Hosting.

-DIR får adgang til volumen indkøbsaftaler, der sikrer kunderne de bedste priser, kombineret med DIRs fleksible leverancemodel. Det glæder mig at DIRs kunder og medarbejdere er sikret fortsat succes i et marked hvor volumen er af afgørende betydning, siger Kasper Kragelund, der indtil i dag ejede hovedparten af aktierne i DIR A/S.

Målet for TDC Hosting er at kunne adressere endnu flere virksomheder med effektive løsninger. Både de skræddersyede og de standardiserede. Og det bliver der bedre muligheder for nu.

-Vi kan og vil levere fokuseret hosting til virksomheder i alle størrelser i Norden. Den position bliver yderligere styrket med tilføjelsen af DIRs kompetencer og dygtige medarbejdere, siger Jesper Bak Olesen.

Mere om samme emne:


Eksterne ressourcer: