nyheder4.jpg
Forsiden / Specialløsninger / Nyheder / Juni 2011 / Snigpremiere på Office 365

Snigpremiere på Office 365

Microsoft Office 365 rammer først Danmark og resten af verden senere på året. Det er en særlig begivenhed, og inden for IT-kredse har der været meget fokus på den nye IT-løsning.

Du behøver dog ikke vente til den officielle release-dato for at få mere at vide. En række udvalgte kunder fik i fredags mulighed for at teste systemet, og det bød på et par overraskelser.

Eksklusivt indblik i systemet
Snigpremiere foregik på Microsofts testcenter i Vedbæk, og fem udvalgte kunder var på elektronisk jomfrusejlads. Formålet med dagen var at give kunderne et overblik over mulighederne med Office 365.

- Vi har en særlig partnerstatus hos Microsoft, og derfor kunne vi tilbyde vores kunder et indblik i systemet, før det officielt bliver frigivet. De var generelt interesserede, og flere af dem overvejer at lade Office 365 være en del af deres IT-løsning, fortæller Senior Account Manager, Bjarne Schjølin, der sammen med en konsulent fra Microsoft holdt oplæg for de fem store danske virksomheder, som havde en unik mulighed for, under kyndig vejledning, selv at afprøve, hvordan Office, SharePoint, Exchange og Lync spiller sammen i skyen.

Forretningsmæssige gevinster
- Deltagerne på seminaret var meget optaget af, om systemet umiddelbart kunne spare dem penge. Det overraskede mig, at de havde så meget fokus på det. Office 365 kan være en god løsning på den korte bane, men gevinsten er ikke mindst at finde på den lange bane. Der kan være mange forretningsmæssige gevinster ved at bruge Office 365, fx giver det nye muligheder for at inddrage videomøder og chat som samarbejdsværktøjer, pointerer Bjarne Schjølin.

Flere af deltagerne tog efterfølgende imod tilbuddet om et individuelt møde med TDC Hosting, hvor de får overblik over de langsigtede gevinster ved at satse på Office 365.

- Kunderne kan godt se værdien ved skyen med nogle af deres standardapplikationer, men de er lidt usikre på, hvordan de skal styre det. Multisourcing kan være komplekst, og der kan vi hjælpe. Vi kan fungere som en teknologisk og aftalemæssig 'blæksprutte', fordi vi kan styre kundens in- og outsourcede IT-drift, og sammenhængen til flere forskellige løsninger i skyen.  Vi sætter os i kundens sted og har kompetencerne til at håndtere integration og datamigrering med kundens andre og ofte komplekse systemer. Vi sørger med andre ord for, at det hele kommer til at fungere gnidningsfrit.

Lille spejl i skyen der…
Office 365 bliver under alle omstændigheder svær at komme udenom. I fremtiden bliver det formentlig den eneste måde, man kan tilgå Microsofts produkter på.

Men det er ikke kun derfor, vi anbefaler Office 365 til vores kunder. Der vil ofte også være praktiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele ved at bruge systemet og flytte data til skyen.

- Deltagerne på seminaret havde mange forskellige tanker, om hvordan de kunne bruge systemet. En kunde fortalte, at de ikke havde spejling på deres system. De ovevejede simpelthen at bruge Office 365 som spejling, fordi Microsofts løsninger i stigende grad bliver forretningskritiske. Det er en interessant og overraskende måde at tænke brugen af Microsofts Driftscenter i skyen. Men det viser lidt om, hvor mange muligheder Office 365 giver, konstaterer Bjarne Schjølin.

Hvilke fordele for din virksomhed?
Hvis du vil vide mere om Office 365, og hvilke fordele det kan give din virksomhed, så kontakt Account Manager Claus Isaksen på telefon 40 40 36 26 eller ci@tdchosting.dk.

Du kan læse mere om Office 365 her