Kunden i centrum - godt eller skidt?
Vælger man at lægge sin datadrift i clouden, kan man gøre det på
forskellige måder. Man kan fx vælge at outsource datadriften til
flere forskellige leverandører/clouds - det kalder vi
multisourcing. Det kan være en rentabel løsning, fordi man ikke er
tvunget til at vælge en dyr pakkeløsning, men selv kan kombinere de
bedste tilbud til den billigste pris. Problematikken opstår i det
øjeblik, et af programmerne eller systemerne oplever en fejl:
- Hvem har ansvaret?
- Hvem skal man ringe til?
- Hvem skal sørge for, at problemet bliver løst?
- Hvem skal betale for, at problemet bliver løst?
Hvem løser problemerne?
Ved multisourcing skal kunden ofte selv først finde ud
af, hvad problemet er, og derefter tage kontakt til de forskellige
leverandører, som skal løse det. Og det kan være svært, fordi man
som kunde ofte ikke har den nødvendige viden til at kunne
identificere problemet og årsagen bag. Når der ikke er én central
kontaktperson, vil man ofte opleve, at de involverede leverandører
eksempelvis enten kræver kontant timebetaling eller ikke vil løse
problemet, fordi de ikke mener, det er deres opgave. Her kommer
kunden i centrum på en meget uheldig måde.
Én leverandør - én kontakt - intet problem
Derfor kan det være en fordel at outsource til kun én
leverandør. Opstår der problemer, tager leverandøren selv kontakt
til de forskellige afdelinger og sørger for, at problemet bliver
løst. På denne måde skal kunden ikke involveres i
problemløsningsprocessen, men har overladt al kontakt og styring
til leverandøren. Der er en klar ansvarsfordeling, og der burde
ikke opstå tvivl om, hvem skal løse problemet, og hvem der skal
betale for det. Leverandøren har kundens forretning og behov i
fokus, og kunden kommer i centrum på den gode måde.
Det er sådan en model, vi kan tilbyde hos TDC Hosting. Når en
kunde overlader sin datadrift til os, tager vi os løbende af at
vedligeholde applikationer og systemer og løse de problemer, der
måtte opstå hen af vejen.
Så selvom det i teorien kan virke som en god ide at multisource
til forskellige leverandører, så skal man derfor huske at overveje,
om det altid er en fordel at være i centrum.
Denne problematik behandles i vores seneste whitepaper omkring
cloud computing og multisourcing.
Hent hele whitepaperet her