Hvad så med mine medarbejdere?
Tanken om medarbejderfyringer kan være så skræmmende, at
mange dropper ideen outsourcing af it-driften. Men Rikke Bruun
Jelle flyttede med, da hendes tidligere arbejdsgiver lagde
it-driften over til TDC Hosting, og hun har været glad for både
arbejdsskiftet og den nye arbejdsplads.
Mange potentielle kunder ved ikke, at vi hos TDC Hosting ved flere
lejligheder har overtaget medarbejderne i den eksisterende
it-afdeling i forbindelse med en it-outsourcing. Medarbejderne
flytter simpelthen med løsningen.
- Vi har fået rigtig mange gode medarbejdere på den konto - fx
Rikke Bruun Jelle, som kom til os for godt fire år siden. Det er en
stor fordel for os at overtage noget personale, som allerede kender
til it-løsningen, fortæller Kirsten Skade, der er HR Manager hos
TDC Hosting.
Fra Martin Professional til TDC Hosting
- For godt fire år siden sad jeg som systemadministrator hos
lys-virksomheden Martin Professional, som imidlertid valgte at
outsource it-driften til TDC Hosting, fortæller Rikke, der har
været i it-branchen siden 1991, og fortsætter:
- Jeg fik tilbuddet om at flytte med, og selvom det virkede som en
voldsom ændring i mit arbejdsliv, valgte jeg at takke ja.
Hendes nye arbejdsplads lå heldigvis kun få bygninger væk fra den
gamle, så på den måde var omvæltningen ikke så stor.
En projektleder gemt i maven
Opstarten på den nye arbejdsplads gik over al forventning - og der
var plads til, at hun selv kunne præge arbejdsopgaverne.
- I begyndelsen handlede mine opgaver mest om drift, men på en
måde virkede det ikke helt rigtigt. Derfor kom jeg til at tale med
en HR-konsulent, som virkelig kunne sit kram. Under en af
samtalerne kom han frem til, at jeg i virkeligheden havde en
projektleder gemt i maven, og at jeg hos min tidligere arbejdsgiver
allerede havde snuset en del til området. Samtidig var der en
åbning i min afdeling, hvor der netop manglede en projektleder - så
det blev min chance for personligt at vise min nye arbejdsplads,
hvad jeg kunne. Set i bakspejlet var det en fantastisk chance
for komme ind på den rigtige hylde, fortæller Rikke Bruun Jelle,
der trives som projektleder med ansvar for egne opgaver og med en
hverdag, hun selv kan planlægge.
Fokus på uddannelse
Hos TDC Hosting prioriteres uddannelse og kurser højt, og derfor
fik Rikke Bruun Jelle som en del af skiftet til projektleder
mulighed for at tage flere IPMA-certificeringer samt PRINCE2
certificeringer, som er certificering for projektledere.
- TDC Hosting er en meget fleksibel arbejdsplads, og de har både
betalt for mine certificeringer og givet mig mulighed for at bruge
noget af min arbejdstid på uddannelsen - simpelthen fordi
personaleudvikling ligger organisationen meget på sinde. Efter IPMA
samt PRINCE2 certificering er jeg nu ved at uddanne mig til Grow2
coach, og herefter vil jeg påbegynde opgradering af min IPMA
certificering. Faktisk har jeg været i et uddannelsesforløb det
meste af de fire et halvt år, jeg nu har været hos TDC Hosting,
konstaterer Rikke Bruun Jelle.
Vant til nye medarbejdere
Hos TDC Hosting får vi løbende nye medarbejdere - og flere af dem
kommer som en del af en "outsourcings-pakke", som det også var
tilfældet med Rikke Bruun Jelle. Som en del af projektlederjobbet
er hun derfor jævnligt med til at køre nye medarbejdere ind.
- Da jeg selv begyndte her, mærkede jeg hurtigt, at der er et godt
kollegialt sammenhold, og at medarbejderne virkelig er gearede til
at tage imod nye kollegaer - simpelthen fordi der hele tiden kommer
nye medarbejdere. Derfor er det dejligt, at være med til at
videregive denne del af kulturen til nye kollegaer, der kommer ind
i vores virksomhed, som jeg selv gjorde, slutter Rikke Bruun
Jelle.
Mere information?
Kontakt HR-chef Kirsten Skade (tlf. 66 62 60 23, e-mail ks@tdchosting.dk) eller
salgschef Bente Enemark(tlf 66 64 01 57, e-mail be@tdchosting.dk)og få en
snak om, hvorvidt dine medarbejdere kan flyttes med, når du
outsourcer din it-drift til TDC Hosting - eller læs mere
her