Hokus pokus, mine data er (gisp) væk...
Kender du situationen? Du kommer på arbejde. Du er for en gangs
skyld ikke den første der møder. Ved kaffeautomaten står alle dine
kolleger og drikker kaffe.
Det viser sig, at der er sket et usandsynligt uheld, hvis
konsekvenser først går op for alle i løbet af de kommende
dage.
En disk i en server er nemlig stået af og netop denne disk var
ikke dobbeltsikret i RAID. Der er godt nok taget backup af disken,
men backuppen er fordelt over flere bånd, hvoraf ét er defekt, så
derfor er backuppen ikke noget værd.
Det er desuden så uheldigt, at der er kommet en ridse i overfladen
på disken, så den ikke kan genskabes hos et eller andet firma i
Norge, som ellers siges at kunne redde diske, der er faldet ned fra
månen. Det værste er, at på netop denne disk ligger dine data.
Døgnovervågning, stabilitet, sikkerhed
Der er altid en god forklaring, når uheldet er ude. Du kan blive
ramt af virus. Du kan blive ramt af hardware nedbrud. Din PC kan
blive stjålet. Lynet kan slå ned og beskadige alt elektronisk
udstyr i virksomheden. Der kan gå hul på et vandrør. En hacker kan
åbne en bagdør via en medarbejders PC. Et kabel kan graves over. En
sikring kan springe. Og så videre.
Risikoen kan reduceres
IT-sikkerheden er aldrig stærkere end det svageste led.
Vi har derfor arbejdet målbevidst på at hæve sikkerheden på alle
niveauer til et højere niveau, end 99 % af de danske virksomheder
kan præstere i deres egne serverrum. Vi har sat ind overalt;
brandsikring, nødstrøm, adgangssikkerhed, backup, overvågning,
procedurer, dobbeltsikring på alle niveauer, antivirus, antispam og
så videre. Derfor: forsvinder dine data ikke hos os. Med mindre,
naturligvis, at det er en del af aftalen…