nyheder2.jpg
Forsiden / Specialløsninger / Nyheder / Teknologi-nyheder / Nyt datacenter, mere datakraft

Mere datakraft - nyt datacenter på Gammel Køge Landevej

Om få uger går vi hos TDC Hosting i drift med fase 2 på vores datacenter på Gammel Køge Landevej. I den forbindelse udbygger vi mulighederne for at benytte Microsofts Hyper-V platform. Fase 2 på Gammel Køge Landevej er et led i processen med hele tiden at forbedre kvaliteten og prisen på datacentrene samt at bibeholde de høje standarder for performance og stabilitet, som vi er kendt for.

I en tid med stort fokus på CO2-udledning, energibesparende aktiviteter og grøn tankegang, er der i fase 2-udbygningerne fokuseret ekstra meget på at optimere den køleteknik, der anvendes i datacentret. Generelt kræver det ekstra meget energi at køre et datacenter - op til 10-30 gange mere end til et standardkontormiljø.

Ny teknologi
- Vi har hidtil baseret hovedparten af vore virtuelle servermiljøer på VMWare ESX, men nu satser vi i højere grad på løsninger, der er baseret på Microsoft Hyper-V, fortæller Ole Bjørn, som er COO hos TDC Hosting og fortsætter:

- Denne teknologi har allerede været anvendt i TDC Hosting i et stykke tid, og den er interessant, fordi det er en moden virtualiseringsplatform, men også pga. dens fornuftige pris. Lige nu er vi i gang med at køre en række mindre Hyper-V klynger, og det har været en yderst positiv oplevelse. Vi vil dog fortsætte med at bruge VMWare ESX - primært til at lave virtuelle linux servere, beretter Ole Bjørn. 

Se mere i videoen her

Mere information
Hvis du vil vide mere om TDC Hostings datacentre, er du velkommen til at kontakte Ole Bjørn på tlf. 66 62 60 04 eller e-mail adressen ob@tdchosting.dk. Du kan også læse mere om datacentrene her