Bodum
Én central installation frem for flere lokale
Fordi Bodum er en international virksomhed, er økonomisk styring
i virksomheden en kompleks opgave, som kræver stabile og ensartede
systemer. Da Bodum stod overfor at skulle implementere nye
IT-systemer verden over, valgte man derfor én central
Axapta-applikation i stedet for at have Axapta kørende lokalt i de
enkelte lande.
Stabil drift et krav
Fordi der opereres med aktiviteter i alle tidszoner, var stabil
drift døgnet rundt et absolut krav til IT-installationen. For at
kunne imødekomme kravene skulle Bodum vælge mellem at anskaffe
flere interne ressourcer eller at outsource drift og overvågning af
den nye løsning.
Bodum valgte TDC Hosting som partner på drift og overvågning -
en løsning, der kører på internetbaserede VPN-forbindelser fra de
relevante lokationer ind til TDC hostings driftscenter. Selve
linjerne og de lokale installationer håndteres decentralt af Bodums
lokale samarbejdspartnere.
Fordelene er mange
Fordelene ved den nye løsning er, at Bodum er gået i drift med
en døgnovervåget, global løsning uden at skulle bekymre sig om de
centrale dele af infrastrukturen. Derudover undgik virksomheden de
ekstra omkostninger, der skulle have været brugt på at opbygge
deres eget driftscenter, og de slipper desuden for at foretage
daglig backup og fejlretning.
Derudover har virksomheden fået adgang til en lang række
spidskompetencer, som man vanskeligt selv ville kunne tiltrække og
vedligeholde.
Løbende fejlretning
TDC Hosting sørger døgnet rundt for, at de centrale dele af
løsningen kører problemfrit samt at eventuelle fejl rettes eller
vidererapporteres.
Fejlretning sker som udgangspunkt ud fra SLA'en (Service Level
Agreement), men det er en "lærende proces" forstået på den måde, at
når vi opdager en hidtil ukendt type fejl, logges den. På den måde
er teknikerne fremover i stand til enten at forebygge, at den samme
fejl opstår igen eller at rette den hurtigere, hvis den opstår
igen.
Tekniske facts
Løsningen er baseret på følgende software komponenter:
- Kombineret Citrix og Axapta AOS (Axapta Object Server)
set-up
- Database, MS SQL database cluster
Om Bodum
Bodum er en 100% familieejet virksomhed med salgs- og
produktionsselskaber i 15 lande og mere end 700 ansatte verden
over. Bodums funktionelle køkkenprodukter og -redskaber sælges i
dag i mere end 55 lande verden over.