Cloud Hyper-V - hvad kan du bruge en Hyper-V cloud server
til?
Når du køber en Cloud Hyper-V server, får du din helt egen
virtuelle cloud server. Den står i vores sikre datacenter, hvor vi
sørger for, at den kører, som den skal, og for at den fysiske
sikkerhed er i orden. Du får fuld adgang til serveren, som du kan
administrere, som du vil. Altså alle fordelene ved din helt egen
server, bare billigere og meget nemmere.
Kraftfuld server til alle dine behov
Hvis du vælger en Cloud Hyper-V server, behøver du ikke dele
serverens kræfter med nogen andre. Det betyder, at du kan drive
flere avancerede hjemmesider, hjemmesider med mange besøgende og
samtidig bruge serveren til de specielle krav, du har.
Til gengæld skal du vide lidt om serverteknologi, før du kaster
dig ud i selv at sætte en Hyper-V cloud server op til dit behov.
Men har du modet eller erfaringen, kan du få opfyldt alle dine
server-krav med en Hyper-V cloud server.
Din server bliver leveret med Windows Server 2008 som
styresystem, så der er rig mulighed for at installere de nødvendige
tjenester på din server. Din server får en fast IP-adresse og den
lagerplads, der følger med en Cloud Hyper-V server, kører fra et
højtydende SAN-system med raid-sikring.
Brug for en speciel server?
Vi kan lave en Cloud Hyper-V server specifikt til dit behov. Du
kan altid ringe til os på telefon 80 80 80 88 og
snakke med os om en bestemt konfiguration, eller hvis du har
særlige behov for eksempelvis mange CPU-kerner eller en
speciel mængde RAM.
Servere med høj sikkerhed
TDC Hosting har servere i 18 forskellige datacentre, der hører
til de bedst sikrede i Danmark. Vi passer godt på serverens data,
som bliver lageret flere fysiske steder. På den måde er dine filer
altid at finde på to forskellige lokationer - det giver en øget
sikkerhed.
Få fuld råderet over din server
Skal du bruge en server, som du selv kan kontrollere fra top til
bund, så får du det billigere og nemmere ved at købe Cloud Hyper-V
hos os. Så skal du ikke selv investere i en server og
efterfølgende sikre den, bruge penge på strøm, styresystem eller
dyre teknikerbesøg.
Spar på CO2'en
Betyder grøn samvittighed noget for dig? Selvom Cloud Hyper-V
giver dig de samme muligheder, som hvis du selv gik ud og købte en
server, er det en meget mere miljøvenlig løsning. Vores datacentre
er optimerede i forhold til strømforbrug og afkøling, hvilket
betyder, at hver server bruger mindre strøm. Og så er en
Cloud Hyper-V servers strømforbrug i forvejen mindre end en fysisk
servers.
Obs: Får du brug for en geninstallation af det medfølgende
styresystem på din Cloud Hyper-V server, skal du påregne et gebyr
på 999,- ekskl. moms.

Hvad er Cloud Hyper-V?
Cloud Hyper-V er din helt egen lynhurtige private server. Den står bare i vores topsikre datacenter, frem for hos dig selv. Det betyder du er sikker på, at din server er i sikkerhed for vandskade, strømsvigt eller tyveri og meget mere.
Samtidig har vi forberedt Cloud Hyper-V serveren med styresystem og et kontrolpanel. Du får naturligvis fuld, og beskyttet adgang til serveren, og kan bruge den ligesom hvis du selv havde sat den op. Men du behøver kun at fokusere på at bruge serveren til det, der er vigtigt for din forretning - resten tager vi os af. 24 timer i døgnet, året rundt.
Læs mere